Hvor kommer råvarerne fra?
Havredrik
Havren er nordisk. Den dyrkes i et bælte, der går fra det sydlige Finland, henover Mellemsverige, det sydlige Norge og Nordjylland.
Ærtedrik
Ærterne bliver dyrket i Frankrig. Sorten er særlig velegnet til at producere ærtedrik af, og det er i øjeblikket ikke muligt, at dyrke denne sort i Norden.
Hvorfor tilsætter I vitaminer og mineraler?
Vi tilsætter vitaminer og mineraler fordi Dryk er et naturprodukt, som fremstilles af rigtig korn. Det høstede produkt vil altid være forskelligt fra mark til mark og fra høst til høst.
Det handler om bl.a. om hvilken jordbund, havren gror på, om det får animalsk gødning eller om jorden primært er sand- eller lerjord. Fordelen er, at rigtig havre er fyldt med næringsstoffer, og at det indeholder både calcium, D vitamin, B12 vitamin og betaglukaner, som er en slags fibre.
For at sikre at indholdet svarer til det vi angiver på kartonen, måler vi sammensætningen af hver enkelt batch i vores produktion. Da der kan være forskel på, hvor mange vitaminer og mineraler der findes i det høstede korn, har vi valgt at regulere indholdet, så der altid er det samme i. Nogle gange tilsætter vi måske 100 gram calcium til en batch på 20 tons, og andre gange tilsætter vi ingenting. Det samme sker med D-vitamin og B12-vitamin.
Hvad er næringsindholdet i Dryk-produkterne?
Denne tabel viser næringsindholdet i alle Dryk-produkterne
NÆRINGSINDHOLD | HAVREDRIK | HAVREDRIK BARISTA | HAVREDRIK KAKAO | ÆRTEDRIK | ÆRTEDRIK BARISTA | ÆRTEDRIK KAKAO |
Energi | 209 kJ/50 kcal | 256 kJ/62 kcal | 269 kJ/64 kcal | 146 kj/35 kcal | 176 kj/43 kcal | 221 kJ/54 kcal |
Fedt | 1,2 g | 2,8 g | 1,3 g | 2,3 g | 3,0 g | 2,4 g |
– heraf mættede fedtsyrer | 0,1 g | 0,2 g | 0,2 g | 0,2 g | 0,3 g | 0,3 g |
Kulhydrat | 8,5 g | 7,8 g | 11 g | 1,5 g | 1,8 g | 5,7 g |
– heraf sukkerarter | 3,7 g | 3,5 g | 7,1 g | 1,5 g | 1,8 g | 5,6 g |
Protein | 0,9 g | 1,0 g | 1,2 g | 2,0 g | 2,0 g | 2,0 g |
Salt | 0,1 g | 0,1 g | 0,2 g | 0,2 g | 0,2 g | 0,2 g |
Vitamin D | 1 µg (20%*) | 1 µg (20%*) | 1 µg (20%*) | 1 µg (20%*) | 1 µg (20%*) | 1 µg (20%*) |
Riboflavin | 0,21 mg (15%*) | 0,21 mg (15%*) | 0,21 mg (15%*) | 0,21 mg (15%*) | 0,21 mg (15%*) | 0,21 mg (15%*) |
Vitamin B12 | 0,38 µg (15%*) | 0,38 µg (15%*) | 0,38 µg (15%*) | 0,38 µg (15%*) | 0,38 µg (15%*) | 0,38 µg (15%*) |
Calcium | 120 mg (15%*) | 120 mg (15%*) | 120 mg (15%*) | 120 mg (15%*) | 120 mg (15%*) | 120 mg (15%*) |
* procentdel af referenceindtag | ||||||
Betaglukaner | 0,4 g/100 ml | 0,4 g/100 ml |
Hvorfor er Dryk- produkterne ikke økologiske?
Havredrik
Vi har bedt vores producent om at bruge økologiske ingredienser, men der er ikke er statskontrol, kan vi desværre ikke garantere det. Yderligere fordi vores plantedrik er produceret af rigtig havre, er vi nødt til at tilsætte vitaminer i det færdige produkt, og så må vi ifølge lovgivningen ikke kalde det økologisk. Se også: Hvorfor tilsætter I vitaminer og mineraler i jeres produkter?
Fra Fødevarestyrelsen: “Vejledning om tilsætning af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer til fødevarer”:
Virksomheder må kun frivilligt tilsætte andre vitaminer, mineraler eller visse andre stoffer til økologiske fødevarer, når tilsætningen er obligatorisk for fødevaren i anden lovgivning.
Om de økologiske plantedrikke på markedet
De økologiske plantedrikke der findes på markedet, er økologiske, fordi de, for de flestes vedkommende, ikke er baseret på rigtig havre, men på et produkt, som kaldes hydrolyseret havresirup.
Hydrolyseret havresirup fremstilles ved at man tager stivelsen fra havren og opbløder den i varmt vand. Derefter tilsætter man et enzym, som er fremstillet af en bakterie.
Enzymet “klipper” stivelsen op i korte strenge af glukose. Når det er sket, tilsætter man et nyt enzym og dette enzym omdanner de korte strenge af glukose til rene glukosemolekyler. Det er det produkt, som kaldes hydrolyseret havresirup.
Fordelen ved hydrolyseret havresirup er, at det er helt ensartet, og det blander man så op med salt, vand og olie og sender det igennem et UHT-anlæg (Ultra High Temperatur) og direkte i kartoner. Hydrolyseret havresirup anvendes primært, fordi det er meget let at arbejde med, og så er det ekstremt billigt.
Når man anvender hydrolyseret havresirup som base for havredrik, kan det godt være, at man ender med et produkt, som er økologisk, og som på et eller andet tidspunkt har haft noget med havre at gøre, men sundt det er det ikke. Og når man skriver på emballagen, at “sødmen kommer alene fra havren”, så er det ikke forkert. Det man glemmer at skrive er, at det KUN er sødmen, der kommer fra havren. Der er ingen vitaminer, mineraler, betaglukaner (= fibre – se afsnittet herunder) eller andet i produktet, og så er det vel ikke helt forkert at stille spørgsmålet: Er det overhovedet en havredrik?
Det skal for en god ordens skyld siges, at vi hos Dryk også anvender et enzym i vores produktion, men det har primært den funktion, at vi får et højere indhold af fibre i vores produkter. Disse fibre kaldes betaglukaner.
Ærtedrik
Den type af ærte-isolat vi benytter til at fremstille vores ærtedrikke, findes ikke i en økologisk variant.
Er Dryk-produkterne glutenfri?
Havredrik
Indholdet af gluten i Havredrik er mindre end 100 ppm gluten (mg/kg produkt), som svarer til en mærkning med “Meget lavt glutenindhold”.
Ærtedrik
Ærtedrik er 100% glutenfri.
Er der konserveringsmidler i produkterne?
Vores produkter er ikke konserveret med kunstige konserveringsmidler. Dryk-produkterne er UHT-behandlet, som er en konserveringsmetode, hvor produkterne varmes op i et kort øjeblik. Derefter bliver de pakket i et “lukket system”, som man i fagsproget kalder en aseptisk karton. Det sikrer, at produktet kan holde sig i mindst et år.
Får jeg nok calcium, når jeg drikker Dryk?
Et glas Dryk Havredrik på 250 ml giver dig 300 mg calcium, hvilket svarer til mere end en tredjedel af dit daglige behov.
Derudover kan du hente yderligere calcium i din kost via f.eks. bønner, ærter, kål, nødder og andet. De fleste danskere får calcium nok, så længe kosten er varieret.
DRYK sælges i 1 liter kartoner og 250 ml.
DRYK sælges i 1 liter kartoner og 250 ml.
Du kan følge os på Facebook, hvor vi løbende orienterer om nye tiltag.
Hvorfor er Dryk dyrere end mælk?
Plantebaserede mælkeprodukter kræver store anlæg og lange forarbejdningsprocesser for at sikre produkternes smagsmæssige og fysiske kvalitet, lang holdbarhed mv.
Hvorfor kommer Dryk ikke med soja, ris eller mandel?
Vi har et ønske om, at vores produkter skal være sunde og helst være fremstillet af lokale råvarer. Både soja, ris og mandler har et stort CO2-aftryk, da de typisk dyrkes eller fremstilles på den anden side af jorden.
Desuden har vi et par andre overvejelser:
Mandler er en af de afgrøder, som kræver allermest vand. For at dyrke én (1) mandel skal der bruges 4 liter vand, og det kræver ca. 16 tons vand at dyrke et kilo mandler. Selv om mandelmælk smager godt, har vi valgt ikke at have det i vores sortiment.
Rismælk er et af de produkter, som generelt er meget sukkerholdigt. Ris til rismælk kommer typisk fra Kina, hvor det kan være vanskeligt at sikre produktions- og miljøforhold.
Sojabønner er på mange måder problematiske. Mange er genmodificerede, og derfor ikke lovlige i Europa. Derudover er sojabønner en af hovedårsagerne til at man fælder regnskoven i Sydamerika. Det ønsker vi ikke at bidrage til.
Hvorfor hedder det Dryk?
Noget skulle ’barnet’ jo hedde, så det blev Dryk.
Dryk er et gammeldansk ord for drik og dukker første gang op omkring 1300 og kan findes i Gammeldansk Seddelsamling.