Vegan chocolate chip cookies / veganske cookies med chokolade
Vegan chocolate chip cookies / veganske cookies med chokolade

Uanset om du er på jagt efter en opskrift på veganske cookies, eller om du bare gerne vil have den bedste opskrift på cookies med chokolade, så er du havnet det rigtige sted. Disse cookies er uden æg og mælk er skiftet ud med havredrik og smør med en vegansk version. Er du ligeglad med det, kan du sagtens bruge almindeligt smør.

Opskrift på veganske cookies

Her hos Dryk har vi eksperimenteret med at udvikle vores egen opskrift på cookies. Vi kalder dem ‘sprøde i kanten og seje i midten-cookies’ med chokolade. De er faktisk veganske og lavet på vores havredrik, men det er der ingen, der vil gætte. Så godt smager de. Som store amerikanske cookies med store stykker af mørk chokolade og lidt flagesalt på toppen, der sætter prikken over i’et. Perfekte at dyppe i et koldt glas havredrik også.

Vi plejer at lave en stor portion som her, hvor man får 12-14 store cookies. Dejen ruller vi til kugler og fryser dem ned. Så kan man nemt tage to cookie dough kugler op af fryseren, drysse med havsalt og bage dem direkte i ovnen. Det redder altså lækkersulten, når man kan servere cookies på 20 minutter.

veganske cookies med chokolade

De bedste cookies med chokolade

Denne opskrift er indtil videre den bedste opskrift på cookies med chokolade, som vi er blevet præsenteret for. De er super nemme at lave og kan serveres som noget sødt til kaffen, til gæster, på en højhellig tirsdag eller hvornår cookie-lækkersulten lige melder sig. Vil du se en video af, hvordan man laver dem, så find den på vores Instagram.

Veganske cookies

Du vil aldrig opdage, at det er veganske cookies. De er sprøde udenpå og seje i midten – præcis som den perfekte cookie skal være. Og fyld med mørk chokolade og drysset med havsalt, der sætter prikken over i'et og fremhæver smagen. Opskriften giver 12 store eller 16-18 små cookies.
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 12 min
Køletid 1 t
Ret Dessert, Småkager
Køkken Amerikansk
Antal 14 stk

Ingredienser
  

  • 110 g smør vegansk
  • 190 g brun farin
  • 75 ml Dryk havredrik almindelig eller barista
  • 190 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk majsstivelse med top
  • ½ tsk fint salt
  • 1 drys fintrevet muskatnød valgfri
  • 150 g chokolade vegansk
  • flagesalt

Sådan gør du
 

  • Pisk blødt smør og brun farin godt sammen, til det bliver en cremet masse.
  • Pisk derefter mel, bagepulver, salt, natron, majsstivelse, havredrik og evt. fintrevet muskatnød i, til det netop er ensartet.
  • Hak chokoladen groft og vend det i dejen.
  • Stil cookiedejen på køl i mindst 1 time og op til 24 timer.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Beklæd to bageplader med bagepapir og form 12-14 kugler af dejen. Se note hvis du ikke vil bage dem alle nu.
  • Placer dem med god plads imellem – evt. på 3 bageplader, hvis du bager dem alle på samme tid. De skal ikke trykkes flade, da de flyder ud i ovnen.
  • Drys med lidt flagesalt og bag dem i ovnen i 10-14 minutter afhængig af størrelse. De skal være godt gyldne i kanterne og en smule gyldne i midten.
  • Lad dem afkøle 5-10 minutter på bagepladen og løft dem derefter forsigtigt over på en rist med en palet for at afkøle helt.

Noter

Vil du ikke bage dem alle på samme tid, kan du fryse kugler af dej ned og tage op, når lækkersulten melder sig. Måske de fra frost skal have et minut eller to mere i ovnen. På den måde kan du altid lave cookies på under 20 minutter fra start til slut. 
Keyword Chokolade, Cookies, Vegansk

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering