Smoothie med havredrik og bær

, ,
Smoothie med havredrik og bær
Smoothie med havredrik og bær

Smoothie er en skøn snack, dessert eller morgenmad og kan jo laves i uendelige variationer. Vores opskrift her er en smoothie med havredrik, banan og bær, men den kan faktisk laves med alt lignende, hvad man har i skabet og fryseren. Den er frisk, cremet og syrlig sød. Perfekt til både børn og voksne.

Opskrift på smoothie med havredrik og bær

Denne opskrift på smoothie består helt enkelt af bær (vi har brugt hindbær og blåbær), banan, Dryk Havredrik og vaniljesukker. Den tager ingen tid at blende sammen, og den smager af sol og sommer. Kombinationen er havredrikken med de resterende ingredienser passer så godt sammen, og vi elsker den. Er du mere til jordbær end hindbær, så gør du bare det. Er du ikke til banan, kan du i stedet bruge frossen mango eller avocado. Og du kan smage til med appelsinskal, lakrids eller hvad du nu kan lide.

Er du på udkig efter mere inspiration, så kig endelig på alle vores opskrifter med plantedrik.

Smoothie med havredrik og bær
Smoothiebowl med bær og banan

Smoothie bowl med bær og banan

Vi laver den, når vi bliver sultne ud på eftermiddagen, og vi laver den til morgenmad om sommeren med forskellige toppings på som en smoothie bowl. Har du aldrig hørt om eller prøvet en smoothie bowl, så er det bare alt godt i en skål. Lav en tyk og cremet smoothie og hæld den i en skål. Top med dine yndlingstopping. Vi vælger ofte granola, ekstra frisk frugt, kokosflager, peanutbutter og lignende. Det er altså en super sund, let og lækker måde at starte dagen på. Både for børn og deres forældre. Hvem har ikke lyst til det? Prøv den af og lad os høre, hvad du synes. Vi vil næsten vædde med, at du vil være fan.

Vil du se, hvordan man laver denne smoothie med havredrik og bær? Check vores Instagram reels.

Smoothie med havredrik og bær

Smoothie med havredrik og bær

Vi elsker en god, frisk smoothie, og vi elsker at bruge havredrik og bær, fordi det passer så godt til hinanden. Denne er yderligere med vaniljesukker og banan, der gør den sød og cremet. Opskriften giver 1 skål eller to glas.
Forb. tid 5 min
Ret Morgenmad, Snack
Antal 2 glas

Ingredienser
  

  • 2 dl frosne bær fx hindbær og blåbær
  • 1 frossen banan
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 dl Dryk Havredrik måske lidt mere

Sådan gør du
 

  • Blend alle ingredienserne godt sammen. Juster med mængden af havredrik.
  • Hæld din smoothie i glas eller i en skål og top fx med toppings.
Keyword Smoothie

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering