Riz au lait

Måske du ikke er så vild med risalamande, måske du er på udkig efter et vegansk alternativ uden fløde eller måske bare en lidt anderledes dessert til juleaften eller julefrokost. Så er denne riz au lait måske noget for dig. Det er jo faktisk en sød risengrød, men vi har selvfølgelig lavet den på vores elskede DRYK Havre Barista.

 

Opskrift på riz au lait

Hvis du ikke kender riz au lait, skal du ikke blive ked af det. Vi var heller ikke så bekendte med den, men det er vi heldigvis nu. Riz au lait er en fransk dessert. Det er en sød risengrød eller risdessert, der laves som en klassisk risengrød med vanilje og sukker, og så toppes den med forskellige ting. Vi laver den faktisk med en hel vaniljestang. Det er lidt ligesom, at vi danskere har vores risengrød. Der har franskmændene denne sødere ‘rice pudding’, der laves på samme måde men med sukker i. Den er super nem at lave, og den er god både kold og lun. Vi har valgt at toppe med kirsebærsauce for at være så tæt på risalamande som muligt, men en krydret appelsinsirup, frugtkompot eller andet friskt kunne virkelig også være dejligt. Man kunne også toppe med fintrevet mørk chokolade eller appelsinskal.

Riz au lait
Riz au lait - French rice pudding

Alternativ til risalamande

Måske du ikke er den største fan af risalamande. Måske du får nogle gæster på besøg, som ikke er så glade for det. I det tilfælde vil vi anbefale dig at prøve at lave denne og måske toppe med en appelsinsirup eller lignende i stedet. Så får du en mindre fed og mere friskt alternativ til klassikeren. Men stadig med grøden, hvor der kan gemmes en mandel nede i.

Vegansk dessert til juleaften og julefrokost

Vores opskrift på riz au lait er en rigtig fin vegansk dessert til juleaften eller måske til julefrokosten. Man kan selvfølgelig altid bruge opskriften og vende pisket flødeskum i. Men hvis du ønsker en version uden fløde eller måske uden vegansk erstatning for fløde, så er det her en mulighed. Vi laver den med DRYK Havre Barista, fordi den bidrager med en naturlig sødme og giver grøden et fint gult skær.
Vegan rice pudding

Riz au lait

Den franske søde dessert riz au lait går glimrende som alternativ til risalamande eller som vegansk dessert juleaften. Du kan toppet med alle kompotter, sirupper og lignende. Vi er gået klassisk med kirsebærsauce. Opskriften er nok til 4-6 portioner.
Tilb. tid 50 minutter
Ret Dessert
Køkken Fransk
Antal 5 personer

Ingredienser
  

  • 180 g grødris
  • 1 liter Havredrik Barista
  • 75 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • ½ tsk fint salt
  • kirsebærsauce eller andet til topping

Sådan gør du
 

  • Kom grødris og 1 dl vand i en gryde og kog op, til risene har absorberet vandet.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  • Kom et par dl havredrik ned til risene og rør rundt, så der ikke er risklumper i. Tilsæt så resten af havredrikken, vaniljekorn, den hele og tomme vaniljestang, sukker og salt.
  • Lad det simre under låg i 45 minutters tid, til du har en risengrødskonsistens. Rør ofte og godt nede i bunden, så det ikke brænder på.
  • Spis det koldt eller lunt - fx med kirsebærsauce eller andet friskt på toppen.
Keyword Risengrød, Riz au lait

Scroll to Top