Go Back
Laktosefri flødekartofler

Veganske flødekartofler

Man kan da ikke lave flødekartofler uden fløde? Jo det kan du altså godt. Du kan i hvert fald sagtens få et resultat, der minder rigtig meget om. Det kræver en opbagt sauce på bouillon og ærtedrik. Og det er slet ikke så besværligt, som det måske lyder. Opskriften er til 4-5 personer.
Antal 4 personer
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter

Ingredienser
  

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk smør vegansk
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk hvedemel
  • dl grøntsagsbouillon fx kogt vand rørt med 1 bouillonterning
  • dl Dryk Ærtedrik eller Ærtebarista
  • muskatnød og peber
  • evt. vegansk ost eller gærflager du kan også bruge alm. ost som parmesan, men så er det selvfølgelig ikke vegansk
  • 6 kviste frisk timian

Sådan gør du
 

  • Start med at skrubbe kartofler godt. Bruger du øko, behøver du ikke skrælle.
  • Skær kartoflerne i tynde skiver og stil dem til side.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Smelt smør i en gryde og pres hvidløg ned i.
  • Tilsæt hvedemel og pisk et minut eller to ved middelhøj varme, så du får en "smørbolle" og får ristet hvedemelet af.
  • Tilsæt bouillon lidt ad gangen mens du pisker.
  • Tilsæt ærtedrikken lidt ad gangen mens du pisker. Det skal op at koge til sidst, mens du pisker, og så vil det tykne lidt.
  • Pisk lidt fintrevet muskatnød, godt med friskkværnet peber og bladene fra timiankvistene i. Også ost hvis du bruger det. Smag til med de forskellige ingredienser og evt. salt.
  • Smør et ildfast fad med smør eller olie og fordel kartoffelskiverne i. Hæld saucen over og tryk kartoflerne lidt ned i saucen.
  • Bag dine flødekartofler i en times tid og måske lidt mere, til de er møre.