Go Back
Vegan chocolate chip cookies / veganske cookies med chokolade

Veganske cookies

Du vil aldrig opdage, at det er veganske cookies. De er sprøde udenpå og seje i midten - præcis som den perfekte cookie skal være. Og fyld med mørk chokolade og drysset med havsalt, der sætter prikken over i'et og fremhæver smagen. Opskriften giver 12 store eller 16-18 små cookies.
Antal 14 stk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Køletid 1 time

Ingredienser
  

  • 110 g smør vegansk
  • 190 g brun farin
  • 75 ml Dryk Havredrik almindelig eller barista
  • 190 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk majsstivelse med top
  • ½ tsk fint salt
  • 1 drys fintrevet muskatnød valgfri
  • 150 g chokolade vegansk
  • flagesalt

Sådan gør du
 

  • Pisk blødt smør og brun farin godt sammen, til det bliver en cremet masse.
  • Pisk derefter mel, bagepulver, salt, natron, majsstivelse, havredrik og evt. fintrevet muskatnød i, til det netop er ensartet.
  • Hak chokoladen groft og vend det i dejen.
  • Stil cookiedejen på køl i mindst 1 time og op til 24 timer.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Beklæd to bageplader med bagepapir og form 12-14 kugler af dejen. Se note hvis du ikke vil bage dem alle nu.
  • Placer dem med god plads imellem - evt. på 3 bageplader, hvis du bager dem alle på samme tid. De skal ikke trykkes flade, da de flyder ud i ovnen.
  • Drys med lidt flagesalt og bag dem i ovnen i 10-14 minutter afhængig af størrelse. De skal være godt gyldne i kanterne og en smule gyldne i midten.
  • Lad dem afkøle 5-10 minutter på bagepladen og løft dem derefter forsigtigt over på en rist med en palet for at afkøle helt.

Noter

Vil du ikke bage dem alle på samme tid, kan du fryse kugler af dej ned og tage op, når lækkersulten melder sig. Måske de fra frost skal have et minut eller to mere i ovnen. På den måde kan du altid lave cookies på under 20 minutter fra start til slut.