Go Back
Bagt grød med æbler

Bagt grød med æbler

Bagt grød er lidt som at spise kage til morgenmad - på den sunde måde. Her har vi lavet en efterårsversion med æbler, varme krydderier, dadler og nødder. Opskriften er til cirka 5 personer.
Antal 5 personer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser
  

  • 5 dl havregryn grovvalsede
  • 1 spsk kanel stødt
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 nip salt
  • 2 spsk hørfrø + 6 spsk vand
  • 5 dl Dryk havredrik
  • 3 æbler
  • 2 dl nødder og kerner fx 1 dl mandler og 1 dl græskarkerner
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk ahornsirup eller andet sødende

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Start med at røre hørfrø sammen med de 6 spsk vand. Lad det stå i 10 minutters tid.
  • Bland havregryn, vaniljesukker, kanel, kardemomme og salt sammen. Rør hørfrø-geleen i.
  • Smør et ildfast fad med smør, olie eller lignende fedtstof.
  • Fordel havregrynsblandingen ud i det smurte fad og hæld havredrikken over.
  • Skær dadler i mindre stykker og fordel på toppen. Skær også æbler i tynde skiver og tryk dem lidt ned i havregrynene.
  • Smelt smør og sirup flydende i en lille gryde og vend hakkede nødder og kerner i. Fordel det på toppen af grøden.
  • Bag grøden i 30-35 minutter. Bliver den for mørk på toppen, kan du dække fadet med staniol.
  • Lad det køle en smule og spis - fx med lidt ekstra havredrik hældt over.