Opskrift

Grøn smoothie med spinat

En opskrift på grøn smoothie med spinat. En nem måde at integrere flere grøntsager i ens måltider er eksempelvis at drikke dem i en smoothie. Her kan man nemlig nemt “maskere” grøntsagerne ved hjælp af nogle andre lækre ting. Og så kan man bruge DRYK Ærte Barista for at tilsætte en smule protein også. Hvis du ikke har prøvet det, vil vi anbefale dig at give det et skud. Man kan egentligt bruge mange forskellige slags grøntsager, så længe man husker at komme noget i, der gør det cremet og lækkert. Mere om det nedenunder.

Opskrift på grøn smoothie - også kaldet greenie

Jeg har smagt en del smoothies i mit liv. Du ved, dem der bare smager af grøntsagsskuffen på den lidt for vegetabilske måde. Jeg har dermed også lært, at der også skal lidt frugt til eksempelvis at gøre sådan en grøn smoothie med spinat lækker, og så den ikke bare smager af spinat. Eller grønkål. Eller broccoli. Eller hvad man nu finder på. Jeg er fan af at bruge banan, frossen mango, avocado og lignende.

Denne grønne smoothie, eller greenie om du vil, er lavet på frisk spinat, frossen avocado, frossen mango, limesaft og -skal og DRYK Ærte Barista. Den kan sødes med et par dadler, hvis man har en lidt sødere tand. Det er en smoothie, der giver dig grøntsager, og afhængig af hvor glad du er for det, kan du justere mængden af mango. Er du glad for masser af grønt (især smagen af grøntsager), kan du komme lidt mindre i.

Grøn smoothie med spinat
Grøn smoothie med spinat

Laktosefri muffins med blåbær og havredrik

Blåbærmuffins med crumble

Green spinach smoothie

Grøn smoothie med spinat

En sund men lækker smoothie, der giver dig grøntsager, vitaminer og stadig smager godt. Den er lavet på spinat, avocado, mango, lime og ærtedrik og giver 2 store eller 3 mindre glas.
Antal 3 glas
Forb. tid 5 minutter

Equipment

  • Blender

Ingredienser
  

  • 2 håndfulde spinat frisk
  • 3 dl mango frossen, i tern
  • ½ avocado
  • 4 isterninger
  • 1 øko lime saft og skal
  • 3 dl ærtedrik barista
  • 2 dadler kan undlades

Sådan gør du
 

  • Kom spinat, mango, avocado, isterninger og ærtedrik barista i en blender.
  • Riv limeskal fint og kom også det i sammen med limesaften.
  • Blend det hele til en cremet smoothie og juster evt. med ærtedrik for ønsket konsistens.
  • Er du til en lidt sødere smoothie, kan du blende et par dadler (uden sten) i.
  • Smag evt. til med dadler og lime.

Scroll to Top